Mama Brown

Mama Brown Velkommen til 🩵 Hér deler jeg opskrifter, solo-rejser, rejseguides, restaurantanmeldelser og livsstil 🩵

Endnu en score-ret har ramt dit feed 🦀❤️Husk at gemme til næste gang et særligt menneske skal vises kærlighed på tallerk...
30/05/2026

Endnu en score-ret har ramt dit feed 🦀❤️
Husk at gemme til næste gang et særligt menneske skal vises kærlighed på tallerken!

CRAB’N’CHEESE
{2 personer}

200 gr kogte krebsehaler/krabbekød
100 gr suppehorn {ukogt vægt}
1 bouillonterning • grøntsag
Piment d’espelette [valgfri]
Røget paprika
150 gr rød cheddar
4 dl sødmælk
1 spsk amerikansk, gul sennep fra “French’s”
1 tsk revet muskatnød
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
Ristede skalotteløg/løg
salt/peber

🦀Sådan gør du:

Kog pasta efter anvisning på pakken.

Lav en opbagt sauce ved at smelte smør, og når det bruser op, tilsætter du mel ved grundig piskning. Herefter tilsætter du mælk lidt efter lidt og koger saucen op. Tilsæt sennep, muskatnød, røget paprika, salt/peber. Slutteligt vender du revet cheddar i, og rører til det er smeltet ind i saucen. Smag så til med salt/peber og piment d’espelette, hvis du er til det.

Når det er gjort, vender du den kogte pasta i og serverer straks med masser af friterede skalotteløg.

Enjoy! 🦀❤️

📍JACY’Z HOTEL & RESORT I GÖTEBORG 🛎️Jeg har ikke tal på mine mange, mange overnatninger hos Jacy’z efterhånden. Hér er p...
29/04/2026

📍JACY’Z HOTEL & RESORT I GÖTEBORG 🛎️
Jeg har ikke tal på mine mange, mange overnatninger hos Jacy’z efterhånden.

Hér er plads til at gå i selvforkælelses-hulen, hvor ALT er under ét tag: Hotel, spa, restauranter, barer, udendørs pool - og den bedste morgenmad, bare for at nævne lidt af mulighederne⭐️

Jeg kommer igen og igen, jeg har boet på både small, medium og large værelser - og intet har skuffet mig 🛎️

Tak for endnu et godt ophold til hele Jacy’z flokken 🤍

{Selvbetalt}

📍CAPRICCI I GÖTEBORG 🍴På Bastionsplatsen, finder du ganske nye Capricci 🍝Lige ankommet et par timer forinden, valgte jeg...
26/04/2026

📍CAPRICCI I GÖTEBORG 🍴
På Bastionsplatsen, finder du ganske nye Capricci 🍝

Lige ankommet et par timer forinden, valgte jeg en tidlig aftensmad med fokus på italiensk, i omgivelser der gav mig ægte, italienske ferie-vibes. Med +20 rejser i baglommen til støvleland, var mine forventninger høje.

Capricci indfriede dem i både forret, der bestod af sprød artiskok, parmesandressing, syltede løg, jordskokkechips og parmesan, og i min hovedret der bestod af linguine med hvidløgsduftende cozze (blåmuslinger), vongole og scampi, hvidvin, hummerfond, chili og persille gik rent ind i mit italiensk-elskende mad-hjerte 💚

Ikke nok med, at mit måltid var gennemført, så er stemningen bare vidunderlig, ligesom betjening og værtskab var nærværende og utroligt venligt.

Jeg kommer snart igen ⭐️

Tak for mad!

{Selvbetalt}

📍PIGALLE GÖTEBORG 🛎️Min ekstra lange påskeferie var godt givet ud, og jeg nød igen, igen Göteborg. Efter utallige besøg,...
20/04/2026

📍PIGALLE GÖTEBORG 🛎️

Min ekstra lange påskeferie var godt givet ud, og jeg nød igen, igen Göteborg. Efter utallige besøg, er der stadig mere at se, mere at spise, mere at opleve ⭐️

var det første sted, jeg boede, på mit allerførste besøg i byen for mange år siden - og jeg bliver bare ved at komme tilbage.

Morgenmaden er perfekt.
Baren er perfekt.
Værelserne er bedårende.

Tak for endnu en god stund 🛎️



🍋‍🟩“Marry Me Pasta” med ansjos & lime 🍋‍🟩Okay… den her er farligt nem. Sådan en “jeg smider det sammen på 15 min og plud...
17/04/2026

🍋‍🟩“Marry Me Pasta” med ansjos & lime 🍋‍🟩

Okay… den her er farligt nem. Sådan en “jeg smider det sammen på 15 min og pludselig tror folk jeg kan noget i et køkken”-ret 💛

Salt, fed, syrlig og fuld af umami - og ja, den smager meget bedre, end den lyder. Ansjoser smelter bare ind i smørret og giver den dybeste smag ⭐️

Gem den - du kommer til at lave den igen 🐟

➡️ Du skal bruge:
200 g tør rigatoni pasta
1 dåse ansjoser
75 g smør
Revet skal fra 1 lime
Salt & peber

➡️ Sådan gør du:
Kog pastaen i godt saltet vand. Gem 1 dl pastavand. Smelt smørret på en pande ved middel varme. Tilsæt ansjoserne og lad dem “smelte” ud i smørret (det hele skal op at bruse)!
Vend nu den kogte pasta i saucen sammen med en smule pastavand, så det bliver cremet. Vend godt. Smag til med salt, peber og masser af friskrevet limeskal. Top af med flere ansjoser 🐟💛🍋‍🟩

Server med det samme - gerne med lidt ekstra peber og et squeeze lime 💛

Velbekomme!

🌭 “Steak-Dog” med æggetatar 🌭En snasket, luksus hotdog med saftig bøf og cremet æggetatar - perfekt til når det gerne må...
12/04/2026

🌭 “Steak-Dog” med æggetatar 🌭

En snasket, luksus hotdog med saftig bøf og cremet æggetatar - perfekt til når det gerne må være både nemt og lidt ekstra 😍

Du skal bruge (1 person):
🥩 1 oksesteak (fx tykstegsfilet)
🌭 1 briochepølsebrød
🥒 Pickles
🌱 Karse
🥬 Rucola

🥚Æggetatar:
1 hårdkogt æg
2 spsk mayo
1 tsk dijonsennep (honey)
1 tsk karry
Salt & peber

➡️ Sådan gør du:
Steg bøffen som du bedst kan lide den – jeg går personligt efter medium/rare og steger i smør, lidt olie, hvidløg, salt og peber 🔥

Hak det hårdkogte æg i små tern (evt. med æggedeler) og rør det sammen med mayo, sennep, karry, salt og peber.

Skyl rucola, hak pickles fint og lun brødet.

Saml din “Steak-Dog” og top med masser af æggetatar og frisk karse 🌱

Velbekomme! 🤎



VINANMELDELSE & OPSKRIFT 🍷🥩I glasset: 3 Generazioni Intenso 18% IGT 2024; en vin, der virkelig lever op til sit navn.| r...
10/04/2026

VINANMELDELSE & OPSKRIFT 🍷🥩
I glasset: 3 Generazioni Intenso 18% IGT 2024; en vin, der virkelig lever op til sit navn.

| reklame 18+ Den Sidste Flaske | Det her er en kraftig og intens rødvin med masser af dybde. Du får mørke bær, solmodne blommer og et strejf af krydderier, pakket ind i en fyldig og næsten fløjlsblød mundfølelse. Alkoholprocenten på 18% kan mærkes, men på den gode måde, hvor varmen spiller sammen med vinens sødme og fylde. Og så spiller den helt op til lir i din sauce på simreretter!

Den egner sig perfekt til rustikke og smagfulde retter, hvor den kan få lov at stå imod - og samtidig løfte oplevelsen.

🥔🥩VILDSVINERAGOUT MED RUSTIK KARTOFFELMOS:

300 gr vildsvin i tern {jeg bruger KALU}
1 tsk hvedemel
25 gr smør
1 dåse gode, hakkede tomater
2 dl grøntsagsbouillon
2 dl rødvin
2 spsk tomatpuré
2 gule løg i tern
200 gr gulerod i tern
3 fed hvidløg, knust
Parmesan
Salt/peber

Bouquet garni:
2 stængler rosmarin
En dusk frisk timian
5 enebær
5 laurbærblade
Kødsnor

Kartoffelmos:
400 gr bagekartofler i tern
25 gr smør
2 spsk piskefløde
Salt/peber

➡️ Sådan gør du:

🥩🍅 Rens og steg kød i smør, salt, peber og hvedemel. Når alt er brunet af, tilsætter du gulerod, løg, hvidløg. Når grøntsagerne er godt blancheret tilsætter du tomatpuré og vender godt. Tilsæt nu de hakkede tomater og bouillon.

Bind din bouquet garni sammen med kødsnor og læg den øverst i gryden. Lad nu retten simre i 2 timer ved svag varme. Smag til med salt og peber før servering.

🥔 Kartoffelmos:
Skær kartofler i mindre tern for at reducere kogetiden. Husk salt i vandet.
Dræn for vand, når de er kogte, og mos dem med en kartoffelmoser sammen med smør, piskefløde, salt og peber. Smag til.

Anret som på billede, riv godt med parmesan ud over hele retten og top af med frisk timian.

Velbekomme!

📍EN WEEKEND I KØBENHAVN ⭐️Hvad skal man spise, hvor skal du bo?Hér er mine tips til, hvordan den kan se ud, hvis du vil ...
09/04/2026

📍EN WEEKEND I KØBENHAVN ⭐️
Hvad skal man spise, hvor skal du bo?

Hér er mine tips til, hvordan den kan se ud, hvis du vil afsted:

〰️ Gå på opdagelse hos SIGNATUR HELSEKOST på Valkendorfsgade, hvor friske råvarer vil imponere dig 💚

〰️ Spis dig mæt i æg på alle de bedste måder hos AMATOR - jeg lover, at du går glad derfra 🍳

〰️ Check-in på Babette hos GULDSMEDEN HOTELS. Hér er skønt og nemt til metro 🛎️

〰️ Spis en frokost hos skønne BISTRO BOHEME til magisk, fransk cuisine ⭐️

〰️ Køb en kage med hjem til hotellet fra skønne HART BAGERI 🧁 [og snyd ikke dig selv for deres sausage roll og superseed rugbrød].

〰️ Udforsk byen og shop alt det gode hos TESSIES og nyd et godt glas hos HVIIDS VINSTUE ⭐️

〰️ Spis dig lykkelig hos ESSE og lad mad-magien, fra Matt Orlando’s køkken, tryllebinde dig med sine unikke smage - og kombinationer i teksturer og sammensætninger 🍴

Go’ fornøjelse! 🤍
Husk at gemme tippet til din næste tur 📌

{Selvbetalt}

08/04/2026

📍RESTAURANT ESSE I KØBENHAVN🍴
Der er gode madoplevelser - og så er der dem, som man bare ikke kan slippe igen.

ESSE er klart det sidste ⭐️

Lad mig fortælle jer hvorfor!

Jeg fik:

Sandart | Nordisk “passionsfrugt”| kærnemælk | figenblad

Fermenteret kartoffelbrød | husets kærnede smør

Knoldselleri | Bosc-pære | 12 måneder lagret RIV-ost | ramsløgskapers

Røgede skaldyrsdumplings | “black beet” rødbedeeddike | svensk sichuanpeber

Norsk rødfisk | skælhat | koralpigsvamp | kombu

Pastinak | kaffe | havre | brunet smør

Særlige indtryk til menuen: Første servering med passionsfrugt, var lavet på fermentering af græskar. Serveringen med selleri kom Matt med til mig, og han fortalte om, hvordan selleri var nænsomt tilberedt over 7 gange for en outstanding karamellisering.
Serveringen med RIV-ost fra Them var et ikke bare økologisk valg - men også fuld af umami.

Det mærkes tydeligt, at køkkenet er formet af Matt Orlando. Han er især kendt for en meget kompromisløs og innovativ tilgang til bæredygtighed i køkkenet; ikke som et buzzword, men som en gennemgående filosofi i alt, han laver.

Det her er ikke bare en middag, det er en gennemtænkt fortælling om råvarer, respekt og kreativitet. En stil, hvor intet går til spilde, og hvor selv de mest underspillede ingredienser bliver løftet til noget, du ikke lige glemmer igen.

Du kan smage den nordiske natur i retterne - men fortolket på en måde, der overrasker. Syre, umami og teksturer spiller sammen i lag, der hele tiden udvikler sig på tallerkenen.

Og måske vigtigst af alt:
Det føles ikke som bæredygtighed for bæredygtighedens skyld - det føles som ren, kompromisløs smag.

Tak {!!} for en outstanding madoplevelse i magiske omgivelser, omgivet af suveræn betjening og personale🍴

“YES CHEF” runger fortsat i kor i min erindring, fra køkkenet, der kørte som en velsmurt maskine hele aftenen ⭐️

{Selvbetalt}

📍AMATOR I KØBENHAVN 🍳Et lille skibbedi-hip-hop med metroen - og jeg var ved  i Nordre Frihavnsgade. Jeg er dén største æ...
04/04/2026

📍AMATOR I KØBENHAVN 🍳
Et lille skibbedi-hip-hop med metroen - og jeg var ved i Nordre Frihavnsgade. Jeg er dén største ægge-lover, der findes, så jeg skulle naturligvis smovse min morgenmad hér 💛

Jeg valgte deres “Sexy Omelette”, deres grønne salat med frisk yuzu - og et glas superb kombucha.

“Sexy” er den helt korrekte titel til den fløjlsbløde omelet-lækkerbidsken, der gled mageløst ind foran mig - og med den meget sparsomme plads på stedet, var jeg blæst omkuld af deres køkken og alt dét, de formår at udrette dér ⭐️ [Salaten var i øvrigt magisk som sidevogn dertil].

Så! Elsker du æg æg-stra højt, som jeg, og kan du godt lide at sidde tæt - så skal du hænge ud hos Amator 💛🍳

Tak for mad - og tak til den unge kvinde, der gav mig en helt outstanding betjening ⭐️

Tip: Book et bord, det er populært!

{Selvbetalt}

Address


9000

Website

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Mama Brown posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

  • Want your business to be the top-listed Interior Service?

Share