Strik med Henni - Shop

Strik med Henni - Shop Webshop - til dig der elsker at strikke Jeg har åbnet Strik med Henni - Shop, fordi jeg gerne vil dele mine yndlings strikkeprodukter med jer allesammen!

Jeg boede i mange år i udlandet, og derfor er jeg stødt på en masse spændende garner, strikkepinde og strikketilbehør, som det ikke er til at få fat på herhjemme. Jeg er helt sikker på, at I vil elske mine yndlings strikketing, ligeså meget som jeg gør!

Coral Reef Sokkerne er simpelthen så smukke.Det er sådan et par sokker, man lige må kigge en ekstra gang på – for mønste...
05/09/2026

Coral Reef Sokkerne er simpelthen så smukke.

Det er sådan et par sokker, man lige må kigge en ekstra gang på – for mønsteret ligner snoninger, men er faktisk et ribmønster, der formes med ind- og udtagninger.

Det giver et virkelig elegant udtryk og et imponerende resultat, uden at det bliver kompliceret at strikke.

Du kan købe Coral Reef Sokker som dansk strikkeopskrift hos mig – og selvfølgelig også som strikkekit i Malabrigo Ultimate Sock.

De første billeder viser designerens version i den varme farve Caramel, og til sidst kan du se mit eget farvevalg, Teal Feather – en helt anden farve, men mindst lige så smuk til mønsteret.

På fredag skal jeg strikke med mine naboer i Nivå - og du er inviteret 🧶Jeg bor i Nivå og driver også Strik med Henni he...
04/09/2026

På fredag skal jeg strikke med mine naboer i Nivå - og du er inviteret 🧶

Jeg bor i Nivå og driver også Strik med Henni herfra, så denne gang bliver det virkelig på hjemmebane.

Sammen med FællesVærket og en flok lokale strikkere inviterer jeg fredag den 11. september til den første strikkecafé i Nivås Kulturhus - Fællesværket.

Bor du i Nivå eller omegn, så håber jeg, du har lyst til at være med.

Her er plads til både garvede strikkere og dem, der aldrig har haft et par strikkepinde i hænderne før. Faktisk har de første helt nye strikkere allerede meldt deres ankomst, så vi er i gang med at finde garn og gode begynderpinde frem.

Har du allerede gang i strikkepindene, så tag dit projekt under armen og kom og strik med os.

Har du aldrig prøvet? Så kom alligevel. Vi hjælper dig i gang – og skriv meget gerne til mig på forhånd, så vi kan have garn og pinde klar til dig.

Det er gratis, børn er velkomne, og vi er der kl. 16–18. Kig ind, når det passer dig, og bliv så længe, du har lyst.

Jeg håber, vi ses til et par hyggelige strikketimer i Nivå!
Med venlig hilsen
Henni

---
Du finder linket til strikkecaféen i kommentarerne.

En weekend i Sverige 🌲Jeg besøgte min søster i hendes sommerhus i weekenden. Computeren var med, for der var også lige e...
01/09/2026

En weekend i Sverige 🌲

Jeg besøgte min søster i hendes sommerhus i weekenden. Computeren var med, for der var også lige et momsregnskab, der skulle klares.

Men mellem bygerne var vejret mildt, skoven fantastisk, og vi nåede heldigvis også nogle gode ture.

Jeg havde Staycation på, strikket med to tråde Malabrigo Silkpaca i Olive, og udenpå Hitofude i Malabrigo Mechita, Glitter.

Staycation er en gammel favorit. Hitofude er noget nyere – og havde faktisk sin debut til mit bryllup sidste efterår. Nu kom den med på skovtur i Sverige. Fra bryllup til gummistøvler og mosbund – det er vist meget godt gået for en strikket cardigan.

-----
Staycation er designet af Mette Hvitved - knitwear, og er designet af Hiroko Fukatsu.
Begge garner er fra malabrigo, som jeg forhandler.
-----

Havblik 💙Det samme sjal – to meget forskellige udtryk.Havblik er et stort, luftigt blondesjal strikket i Malabrigo Silkp...
28/08/2026

Havblik 💙

Det samme sjal – to meget forskellige udtryk.

Havblik er et stort, luftigt blondesjal strikket i Malabrigo Silkpaca. Her kan du se det i både den klare Teal Feather og den mere neutrale Simple Taupe – og det er ret fascinerende, hvor meget farven ændrer udtrykket i det samme mønster.

Du finder både strikkekit med garn + opskrift og opskriften separat i webshoppen.

Hvilken ville du vælge – Teal Feather eller Simple Taupe?

---
Design: Dorthe Juhl Sørensen / Dsignjuhl

WOW – sikke en aften!Omkring 70 nysgerrige og idérige mennesker mødte op i Trommen i går for at være med til at forme dr...
25/08/2026

WOW – sikke en aften!

Omkring 70 nysgerrige og idérige mennesker mødte op i Trommen i går for at være med til at forme drømmen om en ny garnfestival i Hørsholm.

Og hold nu op, hvor var der mange idéer! Plancherne blev fyldt, snakken gik ved bordene – og en kernegruppe er klar til at arbejde videre.

Så begynder næste kapitel.

Vil du følge med – eller måske selv være med til at skabe det, der kommer? Så skriv dig på Nordsjælland Strikkers interesseliste:
strikmedhenni.dk/nordsjaelland-strikker/

Tusind tak til alle jer, der kom med jeres tid, begejstring, erfaringer og idéer. Det her bliver spændende!

Så er Hørsholms nye garnfestival kommet i avisen! 🧶Jeg glæder mig så meget til mødet i Trommen den 24. august – og til a...
17/08/2026

Så er Hørsholms nye garnfestival kommet i avisen! 🧶

Jeg glæder mig så meget til mødet i Trommen den 24. august – og til at møde nogle af jer, der har lyst til at være med til at skabe festivalen.

Du behøver kun lysten til at være med, når Hørsholm åbner dørene for fællesskab og nye idéer.

Om en måned går det løs på Frederikssund Garnfestival! Jeg glæder mig til at fylde standen med garn og strik og være med...
16/08/2026

Om en måned går det løs på Frederikssund Garnfestival! Jeg glæder mig til at fylde standen med garn og strik og være med endnu en gang.

Jeg tager selvfølgelig masser af håndfarvet Malabrigo med i skønne farver – og derudover strikkekits, strikkemarkører og masser af inspiration til nye projekter.

Jeg pakker også en masse af mit samplestrik, så du kan se de forskellige garner strikket op, mærke på dem og måske få inspiration til dit næste projekt. Og har du brug for hjælp til farver eller garnvalg, så kom endelig forbi til en snak.

Billedet er fra min stand sidste år – og jeg glæder mig til at stå der igen.

Skal du med til Frederikssund Garnfestival d. 20. september?
Jeg lægger linket til begivenheden i kommentarfeltet 👇
Hop ind og markér "interesseret" eller "deltager", hvis du vil følge med frem mod festivalen.

Tak for en skøn omgang Strik & Drik på Gågadetorvet i Hørsholm! 🧶🥂I går rykkede vi strikketøjet ud i solen og brugte et ...
15/08/2026

Tak for en skøn omgang Strik & Drik på Gågadetorvet i Hørsholm! 🧶🥂

I går rykkede vi strikketøjet ud i solen og brugte et par timer på historier, strik, skåle og masser af snak rundt om bordene.

Det var nyt for mig og Morten at stå sammen på den måde og fortælle om os selv og vores fælles strikkeliv. Vi var spændte på, hvordan det ville fungere – og vi er simpelthen så glade for, hvordan I tog imod det.

Noget af det allerbedste var at se, hvordan snakken fortsatte i pauserne, og hvordan folk faldt i snak med hinanden over strikketøjet. Det var lige præcis den slags hyggeligt strikkefællesskab og liv i byen, vi havde håbet på.

Tak til alle jer, der trodsede varmen og var med til at gøre torvet lidt mere strikket i går ❤️

Og det lokale strikkefællesskab fortsætter: Mandag d. 24. august kl. 19 mødes vi i foyeren i Trommen til idémøde om en ny strikkefestival i Nordsjælland.

Her bruger jeg mit Morton Halsrør som en skuldervarmer, og så kan det pludselig bruges hele året rundt. Blødt, lunt og s...
04/08/2026

Her bruger jeg mit Morton Halsrør som en skuldervarmer, og så kan det pludselig bruges hele året rundt. Blødt, lunt og smukt.

Morton strikkes med vævestrik i to forskellige garntykkelser, Malabrigo Mechita og Malabrigo Mecha. Det fungerer rigtig godt at vælge en flerfarvet og en mere rolig farve. Jeg har strikket min version i Mechita i farven Azul Profundo og Mecha i farven Pocion.

malabrigo

Adresse

Copenhagen
2990

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Strik med Henni - Shop sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Strik med Henni - Shop:

Genveje

Del