14/12/2022
Overvejer du at bygge en bjælkehytte eller lignende fritidsbolig på din matrikel? Har du svært ved at finde den helt rigtige model? Vi bad vores træhusekspert Remy om at svare på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Hvad er forskellen på en bjælkehytte og et elementhus?
Lad os begynde med lighederne! Begge varianter er fremstillet af et førsteklasses grantræ. Den største forskel mellem tømrede vægge og vægelementer/panelvægge, bortset fra udseendet, er måden, husene er konstrueret på, og selve færdiggørelsesmetoden.
Vægelementerne er fremstillet af en robust træramme, med vindpap og et flot træpanel på ydersiden. Eftersom vindpappet allerede er på plads, handler det blot om at isolere og beklæde væggene indvendigt med paneler eller gipsplader. Det er også ligetil for elektrikeren at trække ledninger i væggene, hvilket gør det nemt at opnå en flot finish. Vægelementerne fastgøres til gulvrammen og skrues derefter sammen. Til sidst monteres tagkonstruktionen oven på vægelementerne.
Bjælkehytter er sjove at bygge! De tykke, robuste træprofiler bliver placeret oven på hinanden, så det er lidt som at bygge med LEGO-klodser. Hvert lag bankes ned ved hjælp af en træblok og en hammer. Træblokken er inkluderet i byggesættet. Skal du isolere din bjælkehytte fra Polhus, anbefaler vi, at du anvender vores glidereglarjern. Dermed har tømmerprofilerne mulighed for at bevæge sig og følge med, når hytten sætter sig, så der ikke opstår mellemrum mellem brædderne.
Hvad skal man overveje, når man køber en hytte fra Polhus?
En lille tjekliste gør det nemmere at finde frem til drømmehuset/-hytten:
• Hvad skal du bruge huset/hytten til? Dit svar giver ofte en indikation af, hvor stor en overflade du søger, hvor mange rum og hvilken type isolering du har brug for.
• Hvilken stil er du til? Det moderne eller det mere klassiske?
• Hvor stort et fritidshus må man bygge på grunden? Hvis du ikke har så stor en grund, men har brug for et større boligareal, har vi både hytter med hems og desuden en hytte i to plan. Hvis du ikke har plads i bredden, så byg i højden!
• Hvad er dit budget? Bare det at bygge en mindre hytte på matriklen er et ret stort projekt og en langsigtet investering. Vores team guider dig gerne gennem hele processen og hjælper dig med at få et overblik over projektet.
Hvor lang tid tager det at bygge?
Byggetiden varierer alt afhængigt af model og størrelse - fra blot en dag for en lille saunahytte til ca. 2 uger for vores største fritidshytte med 2 plan. Både vores præfabrikerede hytter og tømrede hytter kan bygges inden for en overskuelig tidsramme. Det, der tager mest tid, er ofte laget med gulvbjælkerne og selve taget.