01/09/2026
Kreativ og kommerciel B2B-profil søges: Bliv vores nye Marketingkoordinator hos Endless Spring 🌸
Vil du være med til at sætte retningen for markedsføringen i en virksomhed, der bygger en helt ny B2B-kategori? og brænder du for visuel formidling og B2B-kommunikation? Så er det måske dig, vi leder efter til vores kontor i Aalborg!
Hos Endless Spring indretter vi hoteller, restauranter, lægehuse, kontormiljøer og meget mere med high-end, naturtro botanik – botaniske universer, der holder i årevis i stedet for en uge. Efterspørgslen er de seneste år vokset hurtigt, og vi udvider nu for alvor indenfor vores B2B. Derfor søger vi en Marketingkoordinator på fuld tid, der kan styrke vores brand og skabe leads til vores forretning.💐
Dit nye kreative frirum:
Vi er netop gået i gang med at etablere vores første showroom. Det bliver ikke blot et miljø, hvor vores B2B-kunder kan opleve produkterne live – det bliver også den helt centrale kulisse for meget af det visuelle indhold, du skal producere.
Dine primære ansvarsområder:
Indhold til B2B-kanaler: Producere fængende tekst, fotos og video (reels/shorts), der viser kvaliteten og det langsigtede perspektiv i vores løsninger.
Sociale Medier: Drive og optimere vores tilstedeværelse på LinkedIn (med fokus på beslutningstagere) og Instagram (med fokus på visuel inspiration og cases).🪴
Leadgenerering & E-mail Marketing: Opsætte og udsende målrettede nyhedsbreve til indretningsarkitekter, kontorchefer og indkøbere.
Hjemmeside & SEO: Vedligeholde vores webshop, hjemmeside og B2B-site med opdaterede cases, produktbeskrivelser og søgeoptimering.
Salgsunderstøttelse: Udvikle præsentationsmateriale, produktkataloger og stylesheets, som vores salgsteam kan bruge i kundedialogen.🌸
Hvem er du?
Du har en stærk æstetisk sans, en uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing eller kommunikation, og du forstår at formidle den høje kvalitet, vores produkter repræsenterer.
Du har et skarpt visuelt øje og kan selv producere gode billeder og videoer (f.eks. med mobilen).
Du har et solidt skriftligt sprog på både dansk og engelsk.
Du arbejder struktureret og tager selvstændigt initiativ i en hverdag, du selv er med til at tilrettelægge.💐
Vi tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling i en ambitiøs virksomhed, der arbejder med et smukt og langtidsholdbart produkt. Du får stor frihed under ansvar og rig mulighed for at sætte dit eget præg på vores marketingindsats. Vi holder til centralt i 9000 Aalborg i et uformelt, inspirerende arbejdsmiljø med passionerede kolleger.
Er det dig, vi leder efter?
Send din ansøgning, dit CV og meget gerne et par eksempler på visuelt eller tekstmæssigt arbejde, du har lavet, til [email protected] hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig! 👋