04/08/2026
Bibliotek i egetræ.
Vi har arbejdet med mange af de klassiske snedkerdetaljer, som man efterhånden sjældent får mulighed for at udføre.
Kanneleringer, fyldinger, profilerede kroner og kraftige indramninger – alt sammen udført i eg og bygget op fra bunden til dette rum.
Noget af det vigtigste for os har været at få alle detaljerne til at hænge sammen. Fra reolerne på hver side til indramningen af vinduet og radiatorskjuleren under det. Det skal ikke ligne forskellige møbler, der er sat ind i et rum – men det skal opleves som ét samlet stykke snedkerarbejde.
Bemærk hvordan fodpaneler og kronerne fortsætter rundt og får hele inventarløsningen til at hænge sammen til et bibliotek.