21/12/2019
Idag var det Vintersolhverv. Sådan da! Det fejredes af mange idag, da det er blevet til lidt en tradition at det er d. 21’ende december man fejrer på. I dette år 2019 er vintersolhverv faktisk først imorgen d. 22 december kl. 05.19 (om godt og vel 7 timer) - men det går nok at det fejres i aften for dem der ikke er helt så morgenfriske - for vi har jo tradition i Norden for at fejre tingene aftenen før dagen (se Skt. Hans, Morten Aften og Juleaften som eksempel).
Men til noget der skal fejres... er det altid hyggeligt med en god historie, så vi deler derfor dette med jer! 2 historie og 1 ønske der passer til dagen og højtiden...
(stavefejl inkluderes gratis), så det sagt - kald det knusterisk frihed 🙂
Første historie:
Vores danske ord; Jul, går langt tilbage i vores nordiske rødder og kommer også fra det germanske Jol/Yol og er beslægtet med det keltisk-engelske ord Yule.
Jul var betegnelsen for den nordiske vintersolhvervsfejring, som i år er imorgen d. 22 December kl. 05.19.
**********
Interessant indskudt Jule Fakta:
Festen for Jesu Kristi fødsel er d. 24 dec, hvor at Kristusmessen for den nye trosretning fejres julenat, for den ene Guds Søn der blev de kristne menneskers lys i den mørkeste nat.
Kristusmessen kaldes på engelsk; Christ mass, som altså nu blot kaldes Christmas.
Her i norden fejrer og glædes vi fortsat ved vintersolhvervet når vi siger Glædelig Jul til hinanden. Vi er lykkedes at beholde ordet og dens mening dog blot glemt dens betydning igennem tiderne. De engelsktalende lande fejrer og glædes ved Jesu Kristi fødsel og her ønsker de altså hinanden Glædelig Kristmesse.
Ordet Kristmesse er blevet forsøgt indført her i Norden, men den lille gimmick gik altså ikke, vi siger fortsat Jul - Man skal ikke røre ved den gode gamle jul, som der også står i julesangen "Sikke voldsom trængsel og alarm". Og ganske rigtigt, Nej, man skal ikke rode med det der er vores kultur og arv.
**********
Hvor kom vi fra... Jo...
Den Nordiske Jul var først og fremmest en frugtbarhedsfest. Ordet jul findes første gang på skrift omkring år 900, hvor der tales om at ”drikke jul”. Det fortæller os om kernen i julen, hvor én af de vigtigste handlinger var det rituelle gilde og sikkert også ofring til Guderne. Mens drikkehornet gik familiekredsen rundt, fornyede man sin forbindelse med de livgivende magter. Og dette formål med festen er siden migreret ind i den kristne tro her i Norden og ingen skal pille ved det der gør et godt gilde!
**********
Interessant indskudt Jule Fakta:
Det lykkedes gennem mange feje kneb fra Præster og Biskopper samt deres undersåtter, som århundrederne gik, at flytte de store rituelle drikkegilder og meget løsslupne juleløjer til det man troede ville være mere kontrolleret i de såkaldte julestuer (sidenhen blev gildet kendt som julefrokost) og dermed gøre selve julen til en hygge- og familiebegivenhed der fandt sted på aftenen for Jesu Kristi fødsel. Mange steder er disse “julefrokoster” stadig en hel del løsslupne, man kan vist sige at det bare ligger til de “nordiske gener”.
**********
Nå, videre med historien...
I en middelalderlov siges det om den kristne julefejring, at på den hellige nat, altså julenatten, skal bonden og hans hustru signe øllet til Kristus og Sankte Maria til árs og friðar, for godt år og fred. Det er samme gamle frugtbarhedsformel, vi ser her som i frugtbarhedsritualerne omkring Frej, vaner og alfer, dog "nødtørftigt draperet i kristent skrud” så konverteringen til Kristendommen gik lidt nemmere. At ønske hinanden “År og Fred” er så siden gået tabt i vores juleønsker til hinanden, men det er der heldigvis nogle af os der stadig holder fast i.
**********
Interessant indskudt Jule Fakta:
Efter Asetroen mistede sit hold på os her i Norden, til fordel for Kristendommen og efterhånden som tiden er suset frem til idag, har troen mistet sin magt. Vi er ikke et særlig religiøst folkefærd mere og Julen blev aldrig det som missionærerne havde håbet her i Norden, selvom en stor del af befolkningen lægger deres årlige kirkebesøg den 24. december mellem Walt Disneys juleshow og julemiddagen - er det "kun" blevet en hygge- og familiebegivenhed ud af tradition og muligheden for at sige at man da har gået i kirke... i hvert fald 1 gang i et givent år.
**********
Nå... Men... Nu om stunder, er det altså blevet til at vi ønsker hinanden Glædelig Jul og Godt Nytår - den gamle og nordiske signelse, i nye klæder.
Det var den første historie... men jeg lovede jo éen mere end det.
Den anden historie:
I begyndelser er kun Ginnungagab, afgrunden mellem Niflheim, mod nord, og Muspelheim, mod syd. I Niflheim fra Hvergelmer begynder 12 iskolde elve at strømme ind i Ginnungagab, hvor de mødes med flammerne og lavaen fra Muspelheim. I mødet mellem kulde og varme opstår der et koldt rimdække over afgrunden. Den varme luft fra Muspelheim får dog rimen til at smelte, og af dråberne opstår urjætten Ymer. Alt levendes begyndelse.
Ymer falder i søvn grundet den døsende varme fra Muspelheim, og mens han sover, springer sveden ham af kroppen. Ud af hans venstre armhule vokser en mand og en kvinde frem, og hans højre fod avler en søn med den venstre fod. Fra disse tre skabninger stammer alle jætter og trolde i verdenen. Rimlaget fortsætter med at dryppe, og af dråberne opstår koen Audhumble.
Ymer vågner og er tørstig og går derfor til Audhumble og drikker af hendes mælk. I det samme begynder Audhumble at slikke på en salt sten. Tre dage senere fremkommer Bure, fra stenen. Bure og får sønnen Borr, som med jættekvinden Bestla får sønnerne Odin, Vile og Ve, de første aser og guder.
Da Odin, Vile og Ve er vokset op og føler sig stærke nok, dræber de urjætten Ymer, og hans blod drukner alle rimturserne (jætterne), undtagen Bergelmer og hans kone, som reddede sig. Fra dem stammer alle de onde jætter, som huserer i verden. Guderne tager Ymers lig og kaster det i afgrunden Ginnungagab, og af den vældige krop opstår jorden. Kødet bliver til muld og knoglerne til fjelde, håret til træer og buske. Og af hans blod dannes havet og floderne. Alle løse sten på jorden er Ymers tænder og løse benstumper.
Guderne løfter Ymers hovedskal op, så den danner en himmelhvælving. I hvert hjørne sætter de en dværg som vogter jorden og himmelen. Nordre, Søndre, Østre og Vestre. De fygende gnister fra Muspelheim bliver til himlens stjerner og skyerne er resterne af Ymers hjerne, som guderne smider op i luften. Den sorte jættekvinde Nat kører hver nat hen over himmelhvælvingen i sin kærre, forspændt den sorte hest Rimfaxe. Nat har sønnen Dag med guden Delling. Dag får en kærre af sin mor og hesten Skinfaxe af Odin. Skinfaxes manke oplyser hele verden, når Dag kører hen over himlen.
Sådan skabtes ifølge beretningen Jorden, himlen, stjernerne og skyerne, guder, jætter og toldtøj.
Af menneskene, lyder beretningen at Guderne Odin Vile og Ve en dag finder to store træstammer nede ved kysten. Ved hjælp af en kniv danner guderne to flotte figurer af de store stammer, som kommer til at ligne en mand og en kvinde. De kikker på de 2 skabninger de har frembragt og bliver enige om at de skal kaldes Mennesker. De skal være som dem selv, men alligevel ikke helt - De skal dog have den største magi af alle: Kærlighed.
Odin han puster og blæser liv i dem. Vile han giver dem forstand, og af Ve får de synet, hørelsen og evnen til at tale.
Sådan opstår de to første mennesker, Ask og Embla. (Lyder bekendt ikke?! Som noget vi kender nogle hundrede år senere??)
De to er kilden til alle Mennesker og avler alle de slægter, som bor i menneskenes hjem.
For at passe så godt som muligt på Menneskene bliver deres hjem hegnet med resterne af Ymers øjenvipper, så menneskene kan føle sig sikre imod de fæle jætter. Så store og så uoverkommelige som bjærgkæder.
Fra Midgård fører den syvfarvede bro Bifrost op til gudernes hjem, Asgård, så Guderne kan besøge Menneskene fra tid til anden.
Menneskene kalder den syvfarvede Bifrost for regnbuen, da menneskene kun kan se den når det regner og skinfaxes manke lyser kraftigt, ellers er den skjult for menneskets øje.
Er man heldig og kan se broen, er det et godt tegn, for da har Menneskene besøg af guderne som hjælper os på rette vej gennem livet.
Det var den anden historie... Så herfra er det kun 1 ønske tilbage til hver af jer.
Ønsket:
Tiden rummer idag hjulets gang fra mørke til lys, skabelsen på ny. På dagen idag genopfrisker vi vores forbund med Naturen og de livgivende magters kræfter samt Guderne og Moder Jord fra hvis skød alting gror. Med ydmyghed, respekt og kærlighed til vores frænder, ønsker vi Jer alt godt denne dag og i denne tid.
År og Fred.
Glædelig Jul og Godt Nyt År.
Fra os til dig og dine!
Jannick og Ditte Norlander-Ringius
