09/09/2026
FERNISERING – KUNST I HUGGERIET
Fem kvinder. Fem kunstneriske udtryk. Én udstilling, der ikke nødvendigvis lader dig gå uberørt hjem.
Vi er Kunst i Huggeriet – en kunstgruppe bestående af fem kvindelige kunstnere, som arbejder med vidt forskellige materialer, teknikker og udtryksformer.
Vi inviterer til en yderst spændende udstilling, hvor kontrasterne får lov at leve. Her møder du værker, der stryger med hårene – og værker, der går den modsatte vej. Nogle indbyder til fordybelse og eftertanke, andre udfordrer, overrasker og måske ligefrem provokerer.
Fælles for os er glæden ved kunsten, materialerne og det personlige udtryk – og lysten til at skabe en udstilling med plads til både skønhed, kant og samtale.
Kom til fernisering, mød kunstnerne og oplev Kunst i Huggeriet.
📅 Dato: Lørdag d. 19. sep 2026
🕒 Tid: 11-14
📍 Sted: Filips Sten- & Billedehuggeri, Ormhøjgårdvej 10, 8700 Horsens
Vi glæder os til at byde jer velkommen – og til at høre, hvilke værker, der stryger jer med hårene … og hvilke, der gør det stik modsatte.
Gratis adgang og vi byder på en lille forfriskning.
Med venlig hilsen
Heidi Zilmer, Marianne Momme, Katarina Tuffveson, Inger Bruhn og Lene Vidding.
Del gerne, tag din nabo, din ven/veninde og din familie med.