10/08/2026
Keramik workshop uge 33
Fantasifulde landskaber
Familieworkshop for alle (fra 6 år)
Onsdag 12. august kl. 11-13
Kom på fabulerende, fantasifuld og finurlig keramik-workshop hvor vi laver landskaber i ler.
Det er for alle der har lyst til at lege og kreere.
Jeg viser jer hvordan man kan arbejde med leret og sætte ting sammen. Du får små tricks og tips til hvordan du laver fine detaljer på dit fantasi-landskab. Landskab skal forståes bredt, det kan være det lander som noget mere relief-agtigt, eller at du laver en klynge vaser der er samlet på een stor bund.
Du kan lave ren fantasi eller du kan indarbejde en lille skål eller en lysestage i dit landskab. Du kan også lave hul i til ophæng, så det istedet bliver et vægstykke.
Det er sjovt at fordybe sig i for alle aldre og du ender med et helt personligt og unikt keramisk landskab, som jeg bagefter tørrer, brænder og glaserer for dig.
5-6 uger efter står det færdigt på værkstedet.
Hvis du ikke har mulighed for at afhente, kan vi arrangere at jeg pakker og sender det til dig for et forsendelsesgebyr.
Workshoppen koster 500,- pr voksen og 450,- pr barn.
Som voksen kan du komme selv eller tage barn/børn/børnebørn med. Børn sammen med en voksen op til 10 år, så de har lidt support undervejs.
Du reserverer din plads via sms på mobil 27135836. Skriv gerne alder på børnene.
Måske synes du 2 timer lyder som længe og det kan også være du eller dit barn synes I er færdige inden der er gået 2 timer og det er helt fint.
I har bare muligheden for 2 timers fordybelse i jeres landskaber og som regel ender man med at glemme tid og sted mens man er i gang. Og nogen kunne faktisk også blive ved et par timere mere 😅