07/11/2023
Helstöbt x CreaStudio Jesmonite Workshop i Den Gamle Smedje, Thisted
Kom og vær med til en 2 timers kreativ Jesmonite workshop.
Her har du mulighed for at udfolde din kreativitet og skabe dine egne smukke, personlige og unikke pynteting til hjemmet – eller personlige julegaver til dem du holder af.
Du kan selv bestemme helt præcist det udtryk du ønsker, vi er der selvfølgelig til at hjælpe og du kan vælge imellem flere forskellige forme. Du har blandt andet mulighed for at lave lysestager, smykkefade, coasters m.m.
Massen hærder i formene i løbet af 20-40 minutter alt efter hvilken størrelse form du vælger, så der er tid nok til at lave 2-3 støbninger.
Jesmonite er et to-komponent støbemateriale som består af en vandbaseret akrylpolymer væske samt et mineralbaseret pulver i gipsgenren. Det er et kompakt, stærkt og slagfast materiale, der tilmed er fri for giftstoffer og skadelige opløsningsmidler.
Workshoppen er for både voksne og børn (minimumsalder 10 år). Vær opmærksom på at det kan være nødvendigt at du hjælper dit/dine børn med at røre massen og hælde op.
Så kom og få en hyggelig og sjov oplevelse i et kreativt fællesskab, hvor der til denne workshop vil være julestemning, samt let forplejning.
Info:
Workshoppen finder sted den 19. november 2023
Smedjen, Christen Kolds Plads 3, 7700 Thisted
Du kan melde dig på et af to hold på dagen:
Hold 1 er fra 10.30 - 12.15
Hold 2 er fra 12.30 - 14.15
Prisen for deltagelse er 250 kr. for at sikre en plads, derudover vil der på dagen være priser efter forbrug. Disse er mellem 25 kr. - 75 kr. pr. form (Betaling foretages via Mobilepay).
Vi starter ud med at lave en lille bordskåner, for at alle kan få en fornemmelse af materialet, som er inkl. i prisen.
Der er plads til max 10 deltagere pr. workshop efter først til mølle princippet.
Der vil være let forplejning i form af julesmåkager, kaffe/te, vand og saft.
Tilmelding skal ske på [email protected] senest d. 15/11 hvorefter der vil blive sendt nummer til betaling, først efter modtaget betaling er tilmeldelsen gældende.